Gå til indhold
digitalfirma.dk

Værktøjer, regler og gode råd til små virksomheder

Nyheder

Digital bogføring 2026: nu gælder kravet også for mindre enkeltmandsvirksomheder

Fra 1. januar 2026 skal personligt ejede virksomheder med over 300.000 kr. i omsætning to år i træk bogføre digitalt. Se, hvem kravet gælder for, og hvad dit system skal kunne.

Skrivebord set ovenfra med bærbar computer, regnemaskine, betalingsterminal, mobil og mapper
Foto: Mikhail Nilov via Pexels

Bogføringsloven fra 2022 er ved at være fuldt indfaset. Selskaber har allerede skullet bogføre i et digitalt system i et par år, og fra 1. januar 2026 er turen kommet til en stor gruppe personligt ejede virksomheder og foreninger. Ifølge Lovguidens omtale af Erhvervsstyrelsens udmelding drejer det sig om omkring 118.000 virksomheder og foreninger.

Har du en enkeltmandsvirksomhed og bogfører i et regneark, en mappe med kvitteringer eller et ældre program på din egen computer, er det tid til at tjekke, om du er omfattet. Artiklen bygger på bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022), bekendtgørelse nr. 297 af 2025 og Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven, tjekket 19. november 2026.

Hvem er omfattet fra 2026?

Kravet gælder personligt ejede virksomheder, for eksempel enkeltmandsvirksomheder, og foreninger, der ikke skal aflægge årsrapport, hvis nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.

Erhvervsstyrelsen har præciseret, hvordan de to år skal tælles. For kravet fra 1. januar 2026 ser man på de to indkomstår, der ligger umiddelbart før, altså typisk 2024 og 2025. Omsætningen skal være over 300.000 kr. i begge år. Et stort år kan ikke opveje et lille.

Din situationHvornår gælder kravet tidligst?
Over 300.000 kr. i både 2024 og 2025Fra 1. januar 2026
Over grænsen i 2025, men ikke i 2024Først når du har været over grænsen to år i træk
Kun ét indkomstår før 2026Tidligst fra 1. januar 2027
Startet omkring 1. januar 2026Tidligst fra 1. januar 2028

Eksemplerne med nye virksomheder kommer fra Erhvervsstyrelsens notat om beregning af omsætningsgrænsen.

Selskaber har været omfattet i et stykke tid

For ApS, A/S og andre virksomheder, der skal aflægge årsrapport, trådte kravet i kraft tidligere. Ifølge bekendtgørelse nr. 1342 af 2023 gælder det fra det første regnskabsår, der begynder:

  • 1. juli 2024 eller senere, hvis virksomheden bruger et registreret standardsystem
  • 1. januar 2025 eller senere, hvis virksomheden bruger et ikke-registreret system, for eksempel et specialudviklet system

Har dit selskab kalenderårsregnskab, har du skullet bogføre digitalt siden 1. januar 2025.

Hvad skal et digitalt bogføringssystem kunne?

Bogføringslovens § 15 stiller krav til selve systemet. Det skal blandt andet:

  • registrere transaktionerne løbende med et bilag for hver postering
  • opbevare registreringer og bilag sikkert i 5 år
  • leve op til anerkendte standarder for IT-sikkerhed, herunder bruger- og adgangsstyring
  • tage automatisk sikkerhedskopi af registreringer og bilag
  • understøtte automatisk afsendelse og modtagelse af e-fakturaer
  • understøtte kontering efter en offentlig standardkontoplan

Et regneark lever ikke op til de krav. Det samme gælder en mappe med scannede kvitteringer på din egen harddisk.

Registreret eller ikke-registreret system?

Du har to muligheder.

1. Et registreret standardsystem. Erhvervsstyrelsen fører en fortegnelse over registrerede bogføringssystemer, som styrelsen har kontrolleret. Bruger du et system fra listen, har leverandøren ansvaret for, at systemet opfylder kravene. Da vi tjekkede listen 19. november 2026, stod for eksempel e-conomic, Dinero og Uniconta på den, sammen med mange branchesystemer.

2. Et ikke-registreret system. Det kan være et specialudviklet system eller et udenlandsk program. Så er det dig som virksomhed, der skal sikre og kunne dokumentere, at systemet opfylder kravene. Det er mere arbejde og en større risiko.

For de fleste små virksomheder er et registreret standardsystem det enkleste valg. Pas på med apps og tilføjelser, der bruges sammen med systemet. Ifølge flere revisionsfirmaer kan omfattende brug af tredjepartsapps betyde, at de skal ses som en del af bogføringssystemet.

Sådan kommer du i gang

  1. Tjek din omsætning for de to seneste indkomstår på din årsopgørelse eller i dit regnskab.
  2. Vælg et registreret system, der passer til din type virksomhed. Se vores guide til at vælge regnskabsprogram.
  3. Flyt dine åbningsbalancer, så du starter regnskabsåret med de rigtige saldi. Få gerne en revisor eller bogholder til at hjælpe med overgangen.
  4. Få bilagene ind digitalt. De fleste systemer har en app, hvor du kan fotografere kvitteringer, eller en mailadresse, du kan sende bilag til.
  5. Bogfør løbende, gerne hver uge. Loven kræver løbende registrering, og det gør momsindberetningen meget lettere.

Hvad koster det at lade være?

Bogføringsloven indeholder regler om straf for overtrædelse af kravene. Erhvervsstyrelsen har tidligere meldt ud, at den vil hjælpe virksomhederne i gang og føre tilsyn. Den praktiske risiko for de fleste er dog mere jordnær: et rodet regnskab gør det svært at indberette korrekt moms og skat, og det koster typisk ekstra timer hos revisoren.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder kravet om digital bogføring for alle enkeltmandsvirksomheder?

Nej. Fra 1. januar 2026 gælder det personligt ejede virksomheder, hvor nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i hvert af de to seneste indkomstår. Mindre virksomheder er ikke omfattet af kravet om et digitalt system, men skal stadig bogføre korrekt.

Kan jeg fortsætte med at bogføre i Excel?

Ikke hvis din virksomhed er omfattet af kravet. Et regneark opfylder ikke kravene om sikker opbevaring, automatisk sikkerhedskopi og e-fakturaer. Er du ikke omfattet, må du gerne bruge regneark, så længe bogføringen ellers lever op til loven.

Hvordan ved jeg, om mit program er registreret?

Søg efter programmets navn på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer. Hvert registreret system har et FOB-nummer.

Hvor længe skal jeg gemme bilag?

Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det står i bogføringslovens § 12.

Hvad hvis min omsætning falder under 300.000 kr. igen?

Erhvervsstyrelsens vejledning beskriver, hvornår en virksomhed igen kan falde ud af kravet. Tjek vejledningen, eller spørg din revisor, før du skifter tilbage til en anden form for bogføring.